Tommy Hansen

Tommy Hansen

Samtaler med børn og unge

Jeg ønsker, at hjælpe med, at få skabt mening og sammenhæng i det som fortælles, af den eller dem som kommer til mig.

De fleste taler jeg med alene, men nogen gange kan det være svært at fortælle selv. Her inviterer jeg gerne vigtige personer med til samtalen og kan om nødvendigt interviewe dem, med hoved personen i en lyttende position.

Vi lever livet på baggrund af de erfaringer vi har gjort os og det vi vil og kan.
Nogen gange kan problemer og vanskeligheder fjerne os fra det liv vi egentlig gerne vil leve.
Det vi syntes er vigtigst med livet, får ikke lov til at folde sig ud i hverdagen. Konsekvensen af det er, at man ofte bliver modløs, trist og opgivende.

Så hvad er det der hindre dig i at leve det liv du gerne vil leve?
For at svare på ovennævnte anvender jeg min store nysgerrighed efter at skabe mening og sammenhæng imellem det du tænker og det du gør. Ofte opstår der et mønster af mulige forklaringer. Forklaringer man ikke havde tænkt på før samtalen og som gør, at det bliver muligt at handle anderledes.

For at tydeliggøre ovennævnte bruger jeg ofte store stykker papir og tegner og skriver så at sige vores samtale.
Mine forudsætninger for at indgå i ovennævnte er mange års erfaring med samtaler med børn, forældre og lærere, sammen eller hver for sig. Det afhænger af opgavens problematik. I denne forbindelse er jeg meget optaget af den systemiske og narrative tilgang til opgaveløsningen.

Sparring/ Coaching/ Supervision
Jeg tilbyder at indgå i Sparring/ Coaching/ Supervision med enkelt personer eller i teams der arbejder med børn eller med problemstillinger der udspringer fra børn.

Fx skoler, børnehaver, opholdssteder, bosteder etc.

Eksempler på temaer:

  • De voksne omkring barnet ønsker der skal ske nogle forandringer i forhold til det der sker.
  • Personalegruppen søger en bedre forståelse af et barns adfærd.
  • Pædagogerne i et team er kørt fast i arbejdet med en gruppe af børn.
  • Forældre har klaget og ønsker et møde. Hvordan kan mødes gribes an?
  • Trivslen i teamet hænger. Hvad gør vi?
  • Hvordan kan man få etableret et godt / bedre samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • Omsætning af beskrivelser på problemstillinger til pædagogisk praksis.
  • Småoplæg i forbindelse med ovennævnte: fx interview af børn, spørgeteknikker, anerkendelse, teamsamarbejde etc.